Coach og Café

Coach og Café er vores koncept, som på en hyggelig måde, kan inspirere dig til personlig udvikling. 

Vi mødes på en cafe. Du kommer alene, eller med en ven, veninde, kollega… Vi holder et oplæg om et emne. Det kan være værdier, dit nye år, livshjulet m.m. 

Du går hjem med ny inspiration, efter en hyggelig aften, i selskab med andre ligesindede.

 Længere ned på siden kan du også læse mere om, hvordan sådan en aften forløber. 

Coach og Cafe hjemme hos dig😊
 

Har du lyst til at invitere venner, veninder, kollegaer m.m. hjem til dig til en hyggelig og inspirerende aften? 
Så kommer vi og afholder Coach og Cafe hjemme hos dig. 

En Coach og Cafe aften varer omkring 2 timer, men kan varieres alt efter, hvad du har brug for. Aftenen er gratis for dig, men koster 100 kr. for hver af de øvrige deltagere. Der skal som minimum være 6 deltagere inkl. dig selv. 

 Har du lyst til at afholde aftenen som et fødselsdagsarrangement eller andet, hvor det er dig som betaler, så skriv til os for et godt tilbud. 

Du kan vælge mellem disse emner:

Tema 1: Værdier

Denne aften har fokus på værdier. Dine værdier er din GPS i livet. De hjælper dig til at leve i balance med dig selv.  Ofte er vi dog ikke bevidste om, hvilke værdier der i virkeligheden er styrende for vores adfærd, og for den måde vi har indrettet vores hverdag på. Dette viser sig som et misforhold mellem det vi tænker, siger, ønsker og holder af, og det vi faktisk gør. 

Måske elsker du naturen, men når aldrig at komme ud, eller måske elsker du at læse, men får aldrig åbnet bogen. 

At blive bevidst om dine værdier, og hvilke værdier du vil lade styre dit liv, kan være livsændrende. 

På vores aften om værdier vil du blive præsenteret for hvad værdier er, hvordan du afklarer dine egne værdier, og hvordan du integrerer dem i dit liv.

Tema 2: Vaner

Dine vaner definerer dit liv. 

Dine tanker bliver til følelser. Dine følelser påvirker dine handlinger. Dine handlinger bliver til dine vaner, og dine vaner bliver dit liv. 

I 80-90% af tiden handler vi ud fra vaner, og da vaner definerer vores liv, er det vigtigt at have de vaner, som er de rigtige for dig. 

Har du nogen sinde tænkt på at i morgen starter jeg på at løbe, spise sundere, få ryddet op…,  men når tidspunktet kommer, så gør du det ikke alligevel, eller også gør du det et par gange, og så glider det ud igen. Vaner er både svære at ændre og at starte på. 

På vores aften om vaner, vil du lære meget mere om vaner og deres betydning for dit liv, hvordan du kan få integreret de vaner som du ønsker i dit liv, samt hvordan du kan ændre dine vaner.

Tema 3: Livshjulet

På denne aften vil du blive præsenteret for livshjulet.

Livshjulet er et godt og funktionelt redskab, som giver dig indblik i, hvor du er nu, og hjælper dig med at få fokus på de dele af dit liv, du gerne vil ændre. Målet er, at du kan nå derhen, hvor du gerne vil og dermed få mere balance i dit liv. 

På denne aften vil du blive præsenteret for livshjulet. Du vil lære at bruge livshulet i din hverdag, For at kunne lave det helt rigtige livshjul for dig, vil du også lære om værdier, som baggrund for at kunne udfylde livshjulet.

 

 

 

Scroll to Top